Betinia Liga Foreningen

Hobro IK MTB Event i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord

Hobro IK MTB Event i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord

På torsdag, når der igen er Betinia Liga-fodbold på DS Arena, afholder Hobro IK sit årlige Mountainbike-event forud for kampen. I år bliver eventen afholdt i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord. Eventen samler penge ind til Foreningen Hobro IK af 1913 og Julemærkehjemmet Hobro.

Klokken 17.10 skydes løbet i gang, hvor 10 ryttere cykler en rute på DS Arena og gennem Østerskoven. For hver runde, der cykles, donerer en række sponsorer penge til det gode formål. Løbet slutter kl. 18.10.

De seneste år er der hvert år blevet indsamlet over 500.000 kroner, og det er naturligvis også målet i år.

Dørene til DS Arena åbner kl. 17.00. Her kan man støtte og heppe på rytterne bag målet i den nordlige del af DS Arena. Det kræver en entrébillet til Hobro IK-Lyngby BK-kampen at komme ind.

Bemærk, at Sparekassen Danmark-tribunen først åbner kl. 18.15, men fanzonen bag målet er åbent som normalt fra kl. 17.00.

Kl. 18.35 kan du få en ekstraordinær mulighed for at høre Sportschef Lars Justesens samt Cheftræner Jens Gjesings oplæg omkring kampen mod Lyngby BK. Dette sker også bag målet i nordenden.

Der vil være mulighed for at købe øl, vand, bowls,  pita og stadionplatter.

Vi håber at en masse vil bakke op om eventen og støtte både rytterne til eventet, og spillerne når de spiller den vigtige kamp mod Lyngby BK, hvor der er kick-off kl. 19.00.

Hobro IK MTB Event i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord
Hobro IK MTB Event i samarbejde med DS Gruppen og Headspace Mariagerfjord