NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK henter Sebastian Avanzini

Hobro IK henter Sebastian Avanzini

PRESSEMEDDELELSE
13-07-2021

Hobro IK har forstærket truppen yderligere frem mod den kommende sæson i NordicBet Ligaen. Denne gang med tilgangen af Sebastian Avanzini.

Klubben fra Mariagerfjord har netop skrevet kontrakt med midtbanespilleren Sebastian Avanzini, der kommer til Hobro IK på en treårig kontrakt.

Den alsidige midtbanespiller, der både kan spille i 6’er- og 8’er-positionen, kommer til Hobro IK på en fri transfer, efter senest at have spillet for Hvidovre IF.

Teknisk chef Lars Justesen er begejstret over tilgangen af Sebastian Avanzini:

– Sebastian er en dygtig og dynamisk midtbanespiller, der kan dække flere positioner, hvilket er med til at give en god balance i truppen. Vi får samtidig en energisk spiller, der er god på bolden og med en sult der kommer til at smitte af på resten af holdet.

Sebastian Avanzini glæder sig til at komme i gang i Hobro IK:

– Jeg er glad for at have min fremtid på plads og at jeg nu skal tørne ud for Hobro IK, er jeg rigtig stolt over. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle i og omkring Hobro IK og jeg kan ikke vente med at komme i gang med forberedelserne til den kommende sæson.

Sebastian Avanzini havde første træning med sine nye holdkammerater i dag.

 

Hobro IK henter Sebastian Avanzini
Hobro IK henter Sebastian Avanzini