Betinia Liga Foreningen

Hobro IK henter Lukas Falk

Hobro IK henter Lukas Falk

PRESSEMEDDELELSE
06-02-2026

Hobro IK har skrevet kontrakt med 19-årige Lukas Falk, der kommer til fra AGF’s U19-hold. Lukas Falk, der er central midtbanespiller, har gennem en længere periode trænet med truppen, hvilket nu har udmøntet sig i en treårig kontrakt.

Den centrale midtbanespiller Lukas Falk skifter tilværelsen i AGF ud med Hobro IK, hvor han har skrevet under på en kontrakt gældende frem til sommeren 2028. Lukas Falk har trænet med Betinia Liga-truppen i de seneste uger, hvor det også er blevet til kampminutter i testkampen mod hans nu tidligere klub AGF.

Sportschef Lars Justesen sætter ord på tilgangen:

”Vi har haft mulighed for at se Lukas an, og han har imponeret os med sin kølighed på bolden, sit gode overblik og sin arbejdsindsats. Lukas er en dynamisk midtbanespiller, der kan bidrage med flere facetter til vores hold, og selvom han stadig er ung, har han stort mod og stor selvtillid i sit spil. Jeg er sikker på, at vi sammen kan forløse det potentiale, Lukas besidder.”

Lukas Falk skiftede fra sin barndomsklub TRIF på Djursland til AGF som U10-spiller, og i 2021 underskrev han så en ungdomskontrakt med klubben. I 2025 trænede Lukas Falk i store perioder med førsteholdstruppen i AGF og fik også flere indhop i testkampe for klubben.

Nu går turen så til Hobro IK, og det glæder den unge midtbanespiller:

”Jeg har fået et virkeligt godt indtryk af Hobro IK og er faldet godt ind i truppen fra dag ét. Det er en klub, hvor der er plads til alle, og hvor man hurtigt føler sig hjemme. Samtidig er jeg sikker på, at det er det rigtige skifte for mig, hvor jeg kan fortsætte min udvikling. Hobro IK har vist mig stor tillid, og jeg ser frem til at give tilbage til klubben på banen.”

Lukas Falk rejste sammen med resten af truppen afsted på træningslejr i mandags.

 

Hobro IK henter Lukas Falk
Hobro IK henter Lukas Falk