Betinia Liga Foreningen
Børnepolitik
Børnepolitik

Hobro IK’s Børnepolitik

Politik Regel og retningslinje Kontaktperson
Politik for omklædning

før og efter fodbold

 

Retningslinje: Omklædning før og efter fodbold

I Hobro IK benytter holdene sig af omklædningsrum fra U10. Klubbens bestyrelse opfordrer, med respekt for og hensyn til det enkeltes barns forhold/behov i forbindelse med omklædning/bad, via løbende påmindelser til trænere, spillere og forældre til omklædning i klubben før og efter fodbold. Det styrker fællesskabet og bidrager til at børn får et naturligt forhold til det at klæde om sammen med andre.

Drenge og piger klæder altid om hver for sig

Trænere/ledere bader aldrig sammen med børnene

Spillere må ikke gå ind i modsatte køns omklædningsrum

Trænere/ledere af modsatte køn opholder sig ikke i omklædningsrum under omklædning.

Der må ikke fotograferes i omklædningsrummene under omklædning.

Mobiltelefoner må gerne bruges til at tage fotos/Video af sejrssang inden omklædning påbegyndes.

 

Børneudviklings-træneren
Politik for sociale medier.

 

Sociale medier, såsom Facebook må bruges af de enkelte hold til private grupper, hvor forældre samt spillere kan spørge efter glemte sager osv. samt positive historier fra kampene. Facebook, instagram osv. som kommer ud til offentligheden styres af klubbens ledelse samt SoMe ansvarlige for klubben.

Til kommunikation mellem træner og hold skal der anvendes KampKlar som den primære kommunikations platform, dog kan Facebook gruppen for holdet accepteres til akutte problemstillinger i forhold til kørsel osv. KampKlar skal anvendes til og afmelding til træning, kampe samt arrangementer på holdet eller i klubben. Kommunikationen mellem træner og enkelt spillere/forældre, må gerne foregå gennem Messenger, sms eller KampKlar. Det skal dog helst tilstræbes, at der anvendes holdsport til kommunikationen.

Hvis holdet har en Facebook gruppe er det Træneren, Børneudviklingstræneren samt forældrerådets ansvar at den gode tone holdes i gruppen.

 

Børneudviklings-træneren
Politik for kommunikation

 

Kommunikation mellem ledere og børn og unge via telefon, SMS eller sociale medier som f. eks Facebook må ikke omhandle andet end praktiske oplysninger med relation til de aktuelle aktiviteter som barnet/den unge beskæftiger sig med.

Alle skal tale ordentligt til hinanden, og der må ikke forekomme sjofle tilråb eller nedladende, ekskluderende kommentarer om hinandens kroppe/udseende/spillemæssige formåen.

I dialogen er det vigtigt, at:

–        Vi holder os til emnet

–        Lytter til hinanden og prøver at forstå andres mening

–        Ikke spilder tid ved at gentage os selv

–        Respekterer at alle har lov til at have en mening om et tema

–        Ikke bliver personlige i argumentationen

–        Sikrer, at alle har mulighed for at komme til orde

–        Søger at finde fremadrettede løsninger

–        Respekterer at et kompromis også kan være en løsning

–        Konkluderer på dialogen/debatten og får ansvarsfordelt eventuelle opgaver

Alle medlemmer skal udvise almindelig sportslig korrekt adfærd over for alle idrætsudøvere, hvad enten det er med- eller modspillere, ledere, trænere, dommere, officials m.v., som medlemmerne får forbindelse med indenfor HIK ´s idrætsaktiviteter, ligesom der skal være fokus på høj moral og fairplay.

Børneudviklings-træneren
Politik for mobning og mistrivsel

 

Mobning tolereres ikke i klubregi, dog kan klubben ikke sikre hvordan børnene opfører sig udenfor klubregi. Når børnene er i klubregi skal trænerne ikke opstille situationer hvor børnene bliver udstillet. Det er klubbens holdning, at konkurrence med indbygget belønning kan være godt for træningsmiljøet, da det kan virke som en motiverende del af træningsmiljøet.

 

Bliver dit barn mobbet, har du set eller hørt om mobning blandt andre børn eller har du erfaret mistrivsel hos et barn, så kontakt venligst, Børneudviklingstræner Jacob Vendelbo på telefon:

40559881.

 

Børneudviklings-træneren
Politik ved mistanke eller henvendelse om seksuelle krænkelser Henvendelser eller mistanke om seksuel krænkelse vil blive drøftet i klubbens bestyrelse samt med de involverede parter. Først og fremmest forældrene til det barn, der oplever sig krænket. I Hobro IK er dette en meget alvorlig ting, og det er derfor vigtigt, at vi undersøger sagerne i dybden. Vi vil i klubben derfor altid alliere os med vores klubrådgiver, samt med DIF, som har personer, der arbejder med dette til dagligt.

 

Er dit barn udsat for seksuel krænkelse i klubben, har du set eller hørt om det blandt andre børn eller er du bevidst om det hos et barn, så kontakt venligst, Børneudviklingstræner Jacob Vendelbo på telefon: 40559881.

 

Børneudviklings-træneren
Procedure for indhentning af Børneattest Det er lovpligtigt for idrætsforeninger ved ansættelse af nye trænere, instruktører og holdledere at indhente en børneattest på disse, når de har daglige/løbende ledermæssige opgaver i foreningen, før der indgås aftaler med dem om at varetage funktioner for børn under 15 år.

Med daglige/løbende tilknytning menes såvel en pædagogisk tilknytning, såsom træning,  samt at tilknytningen skal være over længere tid – eks. en sæson eller længere tid. Hvis en træningslejr eller andet ophold varer 14 dage eller mere skal alle voksne der er ledere på turen indhente børneattest.

 

Deltager klubbens hold i en aktivitet/arrangement/cup i 3 eller 7 dage er det ikke nødvendigt at indhente børneattest på de ledere, som alene er med på denne tur, men de, der træner børnene dagligt, skal naturligvis have indhentet børneattest. Ift. overnatning anbefaler Hobro IK, at det er voksne af samme køn som børnene, der sover sammen.

HIK ønsker at følge Dansk Idræts-Forbunds og Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers opfordring til at prioritere børns sikkerhed mod pædofili samt voksnes omgang med børn og unge i idrætsmiljøet højt.

Derfor indhenter Hobro IK de lovmæssige attester, så snart trænerne/lederne er tilknyttet klubben. Derudover indhenter vi børneattesten på alle trænere/ledere i klubben i alle lige år. Dette sker i januar måned.

Børneudviklings-træneren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DBU´s børnesyn i praksis

 

DBU’s børnesyn (DBU’s børnerettigheder) handler om at sætte barnets behov og trivsel i centrum i fodboldmiljøet. Det fokuserer på at skabe en sund og lærerig atmosfære, hvor børn kan udvikle deres færdigheder, have det sjovt og føle sig som en del af fællesskabet. I praksis betyder DBUs børnesyn, at træning og kampe skal tilpasses børnenes alder og udviklingsniveau, så alle spillere får en positiv oplevelse, uanset niveau og præstation.

 

Hobro IK tilslutter sig som Børneklub DBU´s børnesyn og tilstræber blandt andet at lægge vægt på sammenhængen mellem forskellige aspekter af dannelse, læring og trivsel hvor man medtager ”det hele menneske”. Det betyder i praksis, at trænerne og lederne tilgår børnene som mennesker og ikke kun fodboldspillere ud fra tankegangen om, at børn – og de fleste andre mennesker – kun kan præstere, udvikles og trives i fald de oplever at være i trygge relationer med voksne, som netop fokuserer på det hele barn.

 

Når dannelse, udvikling og trivsel i Hobro IK skal ske på det enkelte barns præmisser, betyder det blandt andet, som før nævnt, at trænere, forældre samt spillere skal påvirkes til at have en naturlig tankegang om, at resultatet af en kamp ikke nødvendigvis er det vigtigste, men at udvikling, læring og trivsel er minimum lige så vigtige succes kriterier. Derfor er udgangspunktet i Hobro IK, at alle børnefodboldkampe er udviklingskampe, og udviklingen skal ske på barnets præmisser, med et tilstræbt fokus på, at børnene, via begrænset voksenstyring, har optimale betingelser for at træffe egne beslutninger og dermed udvikle sig samt lære.

 

Det betyder i praksis, at Hobro IK forsøger at påvirke forældre og trænere til at spørge hvordan oplevelsen til fodboldkampen eller træningen var frem for at som det første at spørge til resultatet. Derved er ønsket, at udvikling, læring og trivsel skabes via nysgerrighed, samhørighed og medbestemmelse. I Hobro IK skal trænerne og lederne huske at se, spørge og lytte til børnene, så udvikling og læring sker gennem leg, samhørighed og medbestemmelse. Det gælder både til træning og til kamp, hvor det er vigtigt, at træneren inddrager børnene, så de selv kan understøtte, tænke og handle. Når børn udforsker spil og aktiviteter sammen, vækker det deres engagement og giver dem følelsen af samhørighed og hjælper dem med at påtage sig en vis grad af ejerskab for En god børnefodboldtræner spiller for Hobro IK en central rolle i at omsætte DBUs børnesyn til praktisk virkelighed. Træneren bør have empati og forståelse for børns forskelligheder, udviklingsaldre og være i stand til at skabe et trygt miljø, hvor børnene føler sig respekteret og værdsat uanset fodboldmæssige kvalifikationer, køn, baggrund mv. En god træner bør kunne motivere børnene gennem opmuntring og støtte, frem for udelukkende at fokusere på eksempelvis det taktiske element. Ved at tilrettelægge træningen, så der er en god balance mellem leg, læring og fysisk aktivitet, kan en dygtig træner sikre, at børnene udvikler både fodboldfærdigheder og sociale kompetencer.

 

Derudover skal en god børnefodboldtræner i Hobro IK være tålmodig og have evnen til at lytte til spillernes behov og ønsker. Det kan betyde, at tilpasse øvelser og spillestil, så det passer til børnenes individuelle niveauer, men også at træneren til tider må afvige sin planlægning og organisere øvelser anderledes. På den måde får både de stærkeste og de mest uøvede spillere mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo. En god træner ved også, hvordan man kan skabe glæde og begejstring ved at fokusere på spillernes succeser, store som små. Det kan f.eks. være at rose en spiller for godt samarbejde, opmuntrende kommunikation eller når de viser en særlig indsats eller forbedring.

 

Samtidig skal en børnefodboldtræner i Hobro IK sikre, at træningen bidrager til børnenes fysiske og mentale sundhed. Fysisk træning tilpasses, så børnene ikke overbelastes, og der lægges vægt på at udvikle motoriske færdigheder og basale fodboldteknikker frem for komplekse taktiske koncepter. Mentalt skaber en god børnetræner en kultur, hvor børn lærer at håndtere både succeser og nederlag på en sund måde. Det giver børnene en forståelse af fairplay, respekt for med og modstandere og værdsættelse af fællesskabet i fodbold.

 

En børnetræner og leder i Hobro IK skal tilstræbe at se forældrene som ressourcer med deres indlysende og indgående kendskab til egne børn. Udgangspunktet for træneren og lederen skal være, at forælderen vil sit barn det bedste, nøjagtigt som træneren eller lederen vil det. Et gennemsigtigt, ærligt og åbent samspil og samarbejde skal gerne bidrage til at Hobro IK og forældrene arbejder som hinandens gode betingelser og ikke modsat.

 

I Hobro IK handler DBUs børnesyn i praksis i sidste ende om, at en god børnefodboldtræners rolle er at sikre, at børn får glæde ved sporten og en følelse af personlig udvikling. Børnefodbold skal være en platform, hvor børn kan vokse som individer, lære om samarbejde og få en sund indstilling til fysiske aktiviteter. En dygtig børnefodboldtræner er ikke blot en teknisk instruktør, men også en mentor og rollemodel, som inspirerer og støtter børnene på deres (ud)dannelsesrejse – både på og uden for fodboldbanen.

spillet og fællesskabet.

 

Børneudviklings-træneren
Det gode forældresamarbejde

 

Grundlæggende ønsker vi at se, forstå og inkludere forældre som en vigtig medspiller i bestræbelserne på at skabe et lærings og trivselsmiljø for børnene i Hobro IK. Med den størst mulige opbakning fra forældregruppen er vi overbeviste om, at vi kan gennemføre et endnu mere målrettet udviklingsarbejde, vi som klub på bedst mulig vis vil forsøge at give forældrene en indsigt og forståelse for.

Vi bestræber os derfor på, at gøre os umage med at inddrage forældrene gennem tilbagevendende forældremøder – og selvfølgelig også gennem løbende og konstruktiv dialog. Forventningerne vender dog begge veje og blandt andet betyder det i praksis, at forældregruppen bidrager til fællesskabet og sammenholdet i Hobro IK. Både i forhold til adfærden og supporten på sidelinjen, men også i form af frivillig indsats til få udvalgte aktiviteter i klubbens årshjul.

Som forælder skal man bl.a. hjælpe ved vores loungearrangementer forud for førsteholdets hjemmekampe i et omfang svarende til 1-2 hjemmekampe på en sæson. Netop denne indsats er uvurderlig for Hobro IK – og især også for sammenholdet i den forældregruppe, man bliver en del af.

I Hobro IK ønsker vi at byde forældre ind i en fodboldklub, hvor det mest af alt handler om at skabe en inkluderende og engagerende kultur, hvor forældrene oplever sig velkomne, oplyste og værdsatte. I den forbindelse vil klubben tilstræbe at arrangere forældremøder, hvor klubben blandt andet præsenterer vores værdier, målsætninger og aktiviteter. Vi vil som klub fortsat tilbyde sociale arrangementer, såsom fællesspisning, grillaftener eller alternativt kampdage med aktiviteter for hele familien, således at ikke alene spillerne men også deres pårørende får et andet og unikt indblik i hvad Hobro IK kan tilbyde som social fællesskabssøgende forening.

Som nævnt tidligere, bidrager forældrene også til klubbens hverdag ved at deltage som frivillige til arrangementer, hjælper med transport eller bliver en del af forældrerådet, hvor de kan have indflydelse på årgangens og klubbens udvikling.

I alt dette er kommunikation er en vigtig nøgle. Klubben vil, via udmeldinger på officielle kanaler (KampKlar) eller sociale medier informere om træninger, kampe, frivillige opgaver og øvrige aktiviteter. Vi kan som klub også tilbyde kurser eller workshops, hvor forældre lærer mere om fodbold, træning eller rollen som forælder til en ung sportsudøver. Hobro IK tilstræber med andre ord at skabe et miljø, hvor forældre føler sig som en del af klubben for derved at styrke klubbens sammenhængskraft med særlig fokus på såvel fællesskabet og engagementet omkring børnenes sport.

 

Børneudviklings-træneren
Forventninger til forældrene

 

Fodbold er et spil, der selvsagt under ordnede rammer kan skabe glæde, sammenhold og udvikling. Samtidigt kan engagementet ind i mellem eskalere på en måde, så børnenes glæde, autonomi og udvikling svækkes. Men hvordan skal man agere på sidelinjen, når man er til fodboldkamp? Og hvordan støtter man bedst op om sit barns fantastiske fodboldoplevelser?

I Hobro IK mener vi at det blandt gøres ved at tilslutte sig nedenstående anbefalinger.

 

Vi er nemlig mange aktører, der bevæger os ude på og omkring fodboldbanerne, og vi har et fælles ansvar for, at alle har en god og tryg oplevelse, hvad end man er dommer, spiller, træner eller tilskuer. Så husk altid at vise respekt for hinanden og vær med til at sige fra, hvis du oplever dårlig adfærd.

1: Støt og opmuntr

  • Ros børnene for deres indsats frem for kun resultatet.
  • Fokusér på spilleglæde, udvikling og fællesskab frem for kun at vinde.

2. Respektér trænerens arbejde

  • Undgå at råbe taktiske råd eller korrigere trænerens beslutninger. Støt i stedet ved at sige ”Kom igen”, ”Godt kæmpet”, ”Dejligt at I taler godt sammen” mv.
  • Lad træneren træne og børnene spille.

3. Hold en god tone

  • Tal altid respektfuldt, både til spillerne, modstanderne, dommeren og andre forældre, også selvom spillet ikke kører.
  • Ros andre end dit eget barn
  • Ros modstanderne for en god aktion, trøst en modstander hvis dette er nødvendigt.
  • Husk, at børnene, også modstanderne, ser op til jer som rollemodeller.
  • Byd modstander forældrene velkommen, byd på kaffe mv.

4. Undgå pres

  • Undlad at lægge pres på barnet for at præstere.
  • Undlad at overdrive udstyr til barnet – anskaf det mest nødvendige
  • Spørg hellere: “Havde du det sjovt?”, ”Hvad lærte du i dag”? end “Vandt I?”

5. Respektér dommerne

  • Accepter dommerens beslutninger, også selvom du er uenig.
  • Husk, at mange dommere er unge og stadig i gang med at lære.
  • Sørg for at hjælpe dommeren med at finde p-plads, flag, bolde og omklædningsrum

6. Vær opmærksom på børnenes oplevelse

  • Sørg for, at børnene føler sig støttet og tryg ved at deltage.
  • Vær bevidst om, at børnefodbold skal handle om læring og glæde, ikke om resultater.

7. Mød gerne op til kampe og træning

·      Dit barn værdsætter det

·      Men forhold dig i ro

·      Spørg træneren hvor I som forældre må opholde jer, hvis dette ikke er udmeldt

8. Bak op om klubbens aktiviteter og opgaver

·      Klubben kan ikke eksistere uden frivillig hjælp og opbakning

·      Dit barn værdsætter det

·      Dit barn lærer at det betaler sig at engagere sig i foreningslivet

 

Børneudviklings-træneren

Børnepolitikken er godkendt i bestyrelsen pr.. Ansvarlig i bestyrelsen er Kresten Emil Nielsen Mathiasen, mobil 27 89 52 24