
Hobro IK har siden 2019 været DBU-licens klub, og fik i maj 2022 for første gang 2,5 stjerne i DBUs licenssystem.
Vi har i stigende grad sat fokus på ungdomsarbejdet i klubben, hvorfor vi ser flere og flere af vores egne unge spillere træne med klubbens 1.hold og få debut.
Senest blev vores U19 spiller, Valdemar Schmølker, indskiftet og scorede imod HB Køge og Alexander Nathan og Vedad Halilovic har netop underskrevet deres første kontrakt med klubben.
For den kommende sæson, søger vi trænere til vores U13-U16 hold – det gælder både cheftrænere og assistenter.
For at komme i betragtning forventes følgende af dig:
- Du skal kunne træne minimum 3 eftermiddage om ugen.
- B-licens, ikke et krav men en fordel.
- Lyst til at arbejde med unge elitespillere.
- Kunne motivere unge fodboldspillere og ønske at arbejde med spillerens individuelle udviklingsplan, i samarbejde med øvrig stab.
- Have gode kommunikative evner samt kunne organisere.
- Kunne arbejde på tværs af årgange i samarbejde med øvrige trænere og ledere.
- Som cheftræner er morgentræning mandag eller torsdag morgen en del af ugeprogrammet
Hvad får du:
- Trænergodtgørelse
- Tøjpakke
- Mulighed for træneruddannelse
- Mulighed for supervision og faglig sparring
- Muligheden for at blive træner i en licens klub
- Mulighed for indflydelse jf. dine kompetencer
Du får mulighed for at blive en del af en god trænergruppe og et godt miljø, som igennem de sidste par år har udviklet og sendt flere trænere videre til større opgaver, både internt i klubben, men også til eksterne og udenlandske adresser.
Derudover bliver du en del af en klub, hvor der er kort vej fra ungdomstræner til talentchef – og hvor døren altid er åben.
Glæde, ydmyghed, hårdt arbejde, sammenhold og udvikling, er de klubværdier vi værner om, og som vi hele tiden skal være tro mod.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte, Børne- og Ungdomsudviklingstræner, Peder Henriksen på 40 92 52 61.
Hvis ovenstående har din interesse, så send en mail med en beskrivelse af din baggrund og din motivation for at blive en del af Hobro IK Talent – gerne med angivelse af, hvilken rolle du foretrækker.
Mailen sendes til talentchef Martin Ingvorsen, på MI@hikfodbold.dk
Vi afholder løbende samtaler – så tøv ikke med at kontakte os.