
Nyheder • 11. oktober 2024 • af Mikkel
Torsdag d. 10.10. inviterede Hobro IK alle spillere i klubbens børneafdeling (U12 og yngre) samt deres familier til fællesspisning i Sparekassen Danmark Loungen på DS Arena.
Børneudviklingstræner Jacob Vendelbo bød deltagerne velkommen, hvor han takkede de fremmødte for opbakningen til arrangementet samt for deres store hjælpsomhed og positive tilgang til klubben og støtten til de mange opgaver, der er i klubben. Herefter overtog Hobro IK af 1913’s formand, Mads Justesen, ordet og fortalte, at Hobro IK fremadrettet vil arbejde på at tilbyde endnu flere lignende arrangementer, også fordi dette ret impulsivt opståede arrangement på kort tid modtog 100 tilmeldinger.
Efter denne indledning gik deltagerne til bordene, hvor de fremmødte blev mødt af en menu, som var lavet af repræsentanter fra bestyrelsen.
Der blev de næste par timer hygget, leget og spillet fodbold på de tilstødende baner.
Hobro IK vil igen takke de fremmødte for opbakningen og ønsker God Efterårsferie.