Kan du skabe de bedst mulige overgange fra børne- til ungdomsfodbold og ønsker du at skabe værdi for både egen samt omkringliggende klubber?
Hobro IK søger en engageret børne- og ungdomsudviklingstræner til at udvikle og engagere sig i både eget talentmiljø, samt medvirke til at styrke vores samarbejdsklubbers arbejde.
Den ideelle kandidat vil være passioneret for fodbold, være en dygtig kommunikator som kan motivere og lede samt evner at starte og køre nye projekter i mål.
I stillingen vil du få en nøglerolle i det fortsatte ungdomsarbejde i Hobro IK, hvor målet fortsat er, at få flest mulige spillere igennem til klubbens NordicBet Liga-hold, som har spillet deres ungdomsfodbold i Hobro IK.
Ansvarsområder:
Ansvarlig for klubbens mellemste segment
Sikre at afdelingens trænere arbejder målrettet i overensstemmelse med klubbens filosofi og strategi
Ansvarlig for samarbejdsklubber, herunder de projekter der er iværksat for disse
Samarbejde med klubledelsen og andre interessenter for at sikre en effektiv og sammenhængende udviklingsstrategi
Sparring med segmentets trænere om både træning og kamp
Specifiktræner for udvalgte spillere
Kvalifikationer:
Besiddelse af en B-licens som minimum.
Erfaring med børne- og ungdomsfodbold.
Dybdegående kendskab til dansk talentudvikling.
Evner at arbejde detaljeorienteret på banen.
Stærk kommunikator som kan inspirere.
Personlige egenskaber:
Passion for fodbold og en dedikation til at arbejde færdighedsorienteret
Proaktiv og selvstændig tilgang til arbejdet
Ønsker at udvikle både spillere og trænere
Evne til at opbygge tillidsfulde relationer med spillere, trænere, ledelse samt samarbejdsklubber
Stillingen:
Hobro IK tilbyder en spændende mulighed for at være en central del af vores ambitiøse projekt hvor fokus både er placeret på spilleren såvel som mennesket bag. Vi tilbyder en spændende kombi-stilling på fuld tid, hvor det forventes at man både kan arbejde på matriklen, samt rundt i de omkringliggende klubber.
Det er vigtigt, at du kan forpligte dig til at være til stede mindst fire dage om ugen på træningsbanen og at du derudover ønsker at stå til rådighed ved hjemmekampe for klubbens NordicBet Liga hold.
Vilkår:
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Løn efter aftale og kvalifikationer.
Ansættelsesdato:
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. juli 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i stillingen som børne- og ungdomsudviklingstræner hos Hobro IK, bedes du sende din ansøgning og dit CV til teknisk chef, Lars Justesen på lj@hikfodbold.dk hurtigst muligt, dog senest 15.05.2024.
Ved spørgsmål angående stillingen kan Lars Justesen kontaktes på telefon: 25363295
Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!