
Onsdag d. 14. juni spiller Hobro IKs U16-hold Pokalfinale mod Vejle B. Det hele sker på Jysk Park i Silkeborg med kampstart kl. 19.00.
U16-holdet har i bestræbelserne på at nå finalen slået både AaB, Nørresundby FB og Esbjerg fB.
Esbjerg fB blev besejret i semi-finalen med hele 4-1.
Lasse Wangsøe, der er cheftræner for U16-holdet sætter lidt ord på vejen til finalen:
– Vi mødte et stærkt Esbjerg fB-mandskab i semifinalen på DS Arena.En kamp, hvor der var mange nerver at spore hos spillerne, men drengene viste stort overskud og kynisme i kampen og det endte med en overbevisende sejr på 4-1. Meget fortjent at vi nu står i en pokalfinale, hvilket i Hobro IK, er en meget stor sportsligt bedrift og jeg har ikke andet end ros til denne flok drenge.
Cheftræneren kommer samtidig med en opfordring til alle om at tage turen til Jysk Park for at bakke drengene op:
‘- Jeg håber at folk vil stille talrigt op til en forhåbentlig stor aften for Hobro IK, når vi møder Vejle B i finalen. Kampen bliver spillet på Jysk Park i Silkeborg, klokken 19.00.