NordicBet Liga Foreningen

U14 træner bliver ny ungdomsudviklingstræner i Hobro IK

U14 træner bliver ny ungdomsudviklingstræner i Hobro IK

Hobro IK har ansat nuværende U14 Liga1 træner, Martin Ingvorsen, som ungdomsudviklingstræner i Hobro IK fra d. 01.07.21

 

Martin Ingvorsen ansættes fuld tid og vil udover rollen som ungdomsudviklingstræner, også være med til talentafdelingens morgentræningspas.

 

”Efter et godt år med årgang 07, hvor vi sammen er blevet matchet imod de bedste i Jylland og skabt flere flotte resultater, bliver det en spændende udfordring at overgå til en ny rolle, uden decideret holdansvar. Det bliver spændende for mig at afprøve en rolle med mere ledelse og mere strategi end tidligere og dette ser jeg meget frem til. Derudover er jeg meget stolt over, at klubben har tilbudt mig denne mulighed, og sågar endda i en fuldtidsstilling” udtaler Martin Ingvorsen.

 

Udover rollen som ungdomsudviklingstræner, vil Martin også blive ansvarlig for individuel træning, sammen med U17 træner Mads Kjær Andersen.

 

”Martin har gennem de seneste tre år arbejdet utroligt seriøst med de forskellige årgange han har trænet. De enkelte hold har alle udviklet sig i den rigtige retning. Martin har desuden gennemført en A-licens uddannelse og klubben glæder sig meget til at bruge Martins kompetencer. Vi er sikre på at Martin er det rigtige match” udtaler talentchef Lars Justesen

 

Martins overordnede ansvar vil være segmentet U13-U15, hvor han sammen med U13 træner Lars Kristensen, U14 træner Ali Darvishani og U15 træner Nicolai Haubo skal være med til at sikre at de unge talenter i klubben, bedst muligt rustes til en fremtid indenfor elitefodbold.