NordicBet Liga Foreningen

Hobro IK søger ny cheftræner til årgang 2006

Da vores tidligere U14-cheftræner er blevet træner for vores hold i U17 Divisionen, mangler vi nu en ny træner til at stå i spidsen for vores talentfulde årgang 2006.

Holdet har flere spillere med til DBU-samlinger, og flere af spillerne har også gjort det fornemt på vores U15-hold. Holdet spillede i foråret i U13 Liga 1 og klarede sig ganske fint. Det nye licenssystem gjorde, at holdet måtte spille U14 Liga 2 i efteråret.

Hobro IK er en licensklub, som fik to stjerner i DBU’s nye talentrangeringssystem. Klubbens talentafdeling er i rivende udvikling med blandt andet inspiration gennem konsulentfirmaet Double Pass fra Belgien. Faciliteterne er rigtig fine med blandt andet to kunstgræsbaner.

Som træner i Hobro IK vil du få mulighed for sparring med både vores Ungdomsudvikler samt vores Head of Coaching.

Hvad forventer vi af dig?

  • 3 x ugentlig træning + kamp i weekenden
  • Deltagelse til stævner (vinter, forår, sommer og efterår)
  • Deltagelse til trænermøder
  • Bidrage til videreudvikling af vores talentmiljø
  • Minimum B-trænerlicens
  • Du værdsætter samarbejde
  • Køber ind på Talentafdelingens spillestil

Hvad kan du forvente?

  • Trænergodtgørelse efter kvalifikationer
  • Tøjpakke fra PUMA
  • To sæsonkort til Hobro IK’s kampe i 3F Superligaen
  • Mulighed for videre træneruddannelse
  • Sparring og godt sammenhold i trænergruppen
  • Assistenttræner til årgangen
  • Gode muligheder for kampevaluering i form af VEO

Hvis dette er noget for dig, så skal du sende en ansøgning til både Ungdomsudvikler, Søren Overgaard, på soer8492@gmail.com og Talentchef, Lars Justesen, lj@hikfodbold.dk

Der afholdes samtaler i december.