Hvidovre IF – Hobro IK (29.11.2024)
Den sidste kamp i 2024 blev spillet mod Hvidovre IF og kampen startede med et udehold fra Hobro IK der var ærgerrige efter at komme godt fra start. Adskillelige afslutninger på mål og ved siden af blev skudt afsted de første 10 minutter af kampen. Den første chance tilfaldt Hobro IK’s anfører Emil Søgaard, der havde sneget sig med frem i opspillet. Her kom han efter et par driblinger på tværs af feltet til en flad afslutning mod venstre hjørne, som Hvidovre IF’s målmand kun lige kunne vippe forbi stolpen.
Næste store chance skulle også tilfalde Hobro IK, som i første halvdel af første halvleg lignede et hold der var kommet for at tage alle tre point med tilbage til Nordjylland. Flot spil på højre side af banen sendte Oliver Klitten i dybden i højre side, hvor han med et fladt indlæg fandt Søren Andreasen omkring straffesparkspletten, her troede både Hvidovre IF’s forsvarspillere og resten af stadion at han ville ligge bolden af, men en snu vending gjorde at han stod med fronten mod mål. Dog var afslutningen ikke lige så kølig, som vendingen og Hvidovre IF’s målmand kunne nemt håndtere bolden.
Alligevel var det hjemmeholdet fra Hvidovre IF, der skulle sparke bolden i målet til 1 – 0. En masse klumpspil i målfeltet endte med at bolden endte for fødderne af Magnus Fredslund, som sparkede bolden hårdt ind bag Jonas Dakir.
Umiddelbart efter målet var Hobro IK tæt på at udligne, da Oliver Klitten sendte et fladt indlæg ind mod en helt fri Marco Bruhn, men afslutningen sad desværre lige på keeperen.
Efter 36 minutters spil fik Hobro IK et frispark cirka 30 meter ude fra Hvidovre IF’s mål. Her tog Marius Jacobsen bolden og sparkede et flot frispark afsted, som kun lige akkurat blev reddet af Hvidovre IF’s målmand. Det ville ellers have været en kandidat til årets mål, hvis Marius’ skud havde ramt målnettet.
Pause
Det var ikke en 2. halvleg, som begyndte i samme tempo, som 1. halvleg. Det startede ud som en lidt mere taktisk affære, hvor begge hold fik kigget hinanden an. Hvidovre IF lignede et hold der var tilfredse med at skulle forsvare en 1 – 0 føring hjem, og Hobro IK kunne ikke få spillet til at hænge sammen.
Hvidovre IF var også det farligste hold i første halvdel af anden halvleg. Dødboldene, som Hvidovre IF er stærke på i form af angriberen Simon Makienok, endte med en række advarselsskud mod Jonas Dakir i Hobro IK-målet.
81. minutter skulle der gå før den første store målchance kom til Hobro IK i anden halvleg. Et flot gennemspil endte hos Oliver Klitten, der fra venstre side fik lagt et indlæg ind mod bagerste stolpe, hvor Jesper Cornelius stod, men han kunne lige netop ikke få foden på bolden.
Efter 89. minutter havde Hobro IK igen en stor chance. Mathias Kristensen modtog bolden på kanten af feltet uden noget pres, men afslutningen blev sparket ved siden af mål.
I en masse ihærdige forsøg på at finde det udlignende mål, måtte Hobro IK se sig besejret af Hvidovre IF med 1 – 0 i årets sidste kamp.
Kampfakta:
Hvidovre IF 1 – 0 Hobro IK (1 – 0)
Mål:
Hvidovre IF 1 – 0 Hobro IK, Magnus Fredslund (28. min.)
Hobro IK-opstilling:
Jonas Dakir
Emil Søgaard – Marius Jacobsen – Frederik Dietz
Oliver Klitten – Mathias Kristensen – Mikkel ”MP” Pedersen – Villads Rasmussen – Lukas Klitten
Marco Bruhn – Søren Andreasen
Udskiftninger:
Ud: Villads Rasmussen – Ind: Max Nielsen (65. min.)
Ud: Mikkel ”MP” Pedersen – Ind: Theo Ekié (73. min.)
Ud: Marco Bruhn – Ind: Jesper Cornelius (73.min.)
Ud: Lukas Klitten – Ind: Moubarack Compaoré (87. min)
Ud: Søren Andreasen – Ind: Mikkel Boye (87. min)
Ubenyttede spillere:
Andreas Søndergaard(M), Jesper Bøge, Oliver Dorph, Oscar Meedom.
Advarsel:
Malte Killerik, Hvidovre IF (83. min.)
Dommer:
Frederik Svendsen